Surbundsbede

Året rundt kan surbundsbedet byde på oplevelser. Man kan vælge at holde hele bedet med stedsegrønne planter, med rododendron som bærende buske og gerne med skyggegivende overstandere. Her kan man have en bund af juleroser, kæmpestenbræk, vinterglans og lungeurt.

Man kan også blande stedsegrønne og løvfældende arter og lægge vægt på fine høstfarver som lyser op i tiden efter de sidste rododendron har blomstret.