Et spejlbassin kan indgå i flere sammenhænge, f.eks. sammen med frodige staudebede i et væld af farver, eller som en del af en enkel, stram komposition med vajende græsser, stedsegrønne planter eller måske duftende limegrøn skærmdild.
Et spejlbassin er et flot og virkningsfyldt element bl.a. til den moderne og minimalistiske have. I vandspejlets stillestående overflade gengives lys, haven og himlens farver.
Og hvem siger, at man ikke kan gå på vandet? Granit trin kan fungere som trædesten, så man tørskoet kan passere bassinet.
Spejleffekten i et bassin har samme virkning uanset dybde. Til gengæld er bundens sorte farve helt afgørende.